Praktiske informationer – optaktsmøde den 6. juli “Styrke og Håb i fællesskaber: Fra Syrien til Danmark”
Jeg har tilbudt at videreformidle nedenstående invitation fra Mission East til vores gruppe af samarbejdende fotoklubber. Invitationen er et tilbud om at deltage i et projekt med workshops med konfliktfotograf Mikkel Hørlyck og efterfølgende billedudstillinger. Det er gratis for klubberne at deltage.
Læs mere om projektet i bunden af denne mail.
Formelt er tilmeldingsfristen overskredet, men kontaktpersonen hos Mission East, Tusheenam Mohur, forsikrer, at det stadig er muligt at tilmelde jer som fotoklub. Hold jer endelig ikke tilbage.
Workshopsene vil finde sted rundt om i Danmark, hvor der vil være op til 25-30 deltagere pr workshop. Det er derfor endnu en fantastisk mulighed for at samarbejde på tværs af vores klubber. Jeg er sikker på, vi har mulighed for at få en workshop i vores område.
Jeg glæder mig allerede til at deltage i en workshop med Mikkel. Det bliver spændende og meget lærerigt.
Meld tilbage med tilmelding hurtigst muligt
Du er også velkommen til at kontakte Tulsheenam, tkm@missioneast.org, med tilmelding eller spørgsmål til projektet.
Hurtigt svar er nødvendigt for den videre planlægning.
Jeg håber vi ses.
Kort projektbeskrivelse:
Projektet “Styrke og håb i fællesskaber: Fra Syrien til Danmark” tager udgangspunkt i fotografiets evne til at bringe mennesker og historier tættere på os. Gennem billeder og fælles fotoprojekter inviteres danske fotografer til at møde hverdagslivet, håbet og modstandskraften hos mennesker i Syrien. Projektet bygger på fotojournalist Mikkel Hørlycks fotografier fra en dokumentarrejse til Syrien i 2025. Hans billeder danner rammen om workshops, fotoopgaver og offentlige udstillinger i fire danske byer.
Som en del af projektet inviteres fotoklubber til at deltage i en workshop, hvor medlemmer gennem dialog og fotoopgaver kan arbejde med deres egne fotografiske fortolkninger af temaer som fællesskab, hverdagsliv og håb. Udvalgte billeder vil efterfølgende blive udstillet sammen med fotografierne fra Syrien.
Ambitionen er at skabe en visuel samtale mellem mennesker i Danmark og Syrien – og samtidig give danske fotografer mulighed for at bidrage med deres egne perspektiver.
Link til artikel m. Mikkel Hørlycks fotoserie: Fotoreportage: I Syrien står kvinder sammen for en bedre fremtid | Verdens Bedste Nyheder
Forløbet består af:
- Workshop (3 timer) med fotojournalist Mikkel Hørlyck
- Fotoopgave over ca. 2 uger med temaet “styrke og håb”
- Udstilling + fernisering i lokal kulturinstitution, sportshaller, kulturhus eller lignende
Tid og ramme:
Projektet gennemføres fire steder i Danmark i 2026, og hvert forløb varer ca. 6–8 uger fra workshop til udstilling.
Mulige perioder:
- Forløb 1: august–september
• Forløb 2: september–oktober
• Forløb 3: oktober–november
• Forløb 4: november–december
Hvis de synes det lyder interessant, vil vi meget gerne høre fra dem snarest muligt. Hvor de bare skal fortælle:
- Hvilket forløb I foretrækker (gerne to prioriteter)
- Hvor mange medlemmer I forventer kan deltage
Poulgårdsvej 27
6950 Ringkøbing

Hope, Dignity & New beginnings – Every day, and through crisis
Mission East intentionally chooses to work with communities in the world's most difficult, dangerous and hard-to-reach places.
We exist to walk the last mile with the forgotten – restoring dignity, resilience, and justice for people on a living planet.
Mission East is an international relief and development organisation founded in Denmark. We work with the
vision of empowering people and communities to lift themselves out of crises, poverty and marginalisation in
Afghanistan, Armenia, Chad, Lebanon, Nepal, Nigeria, North Korea, Sudan, Syria, Tajikistan and Ukraine.
